Her er svar på 7 spørgsmål til Dorthe Gram, som du kan have glæde af .
Hvad er det med dig og løb Dorthe?  
”Løb er den form for sport som jeg elsker og ikke kan lade være med. I en lang årrække var det vigtigt for mig at vinde. Det, at vinde, gav mig selvværd og anerkendelse og en masse medaljer og præmier. Det er alle træningspas værd. Jeg er både konkurrenceløber og i den kategori der ikke kan lade være med at løbe.” Personlige løbs resultater tidsmæssigt.
• 5km 17,48 min 2006
• 10 km 37,08 min 2006
• Maraton 3.42 time 1995. Det første maraton skulle bare gennemføres og nr.2 blev løbet med min datter i 2018
Har du det sjovt når du løber eller er det bare for at være i form, nu du ikke deltager i så mange konkurrencer mere?
”Det er sjovt at løbe, det er bare med at variere træningen og have nogle gode tanker, så bliver løbeturen meget nemmere”. Og en skøn måde at have alene tid og lufte tankerne
Hvad er din favorit distance?
”Helt klart 5 km”.
Er det så vigtigt kun at ville løbe stærkt?
”Nej, bestemt ikke. Når du trænes af mig møder jeg dig lige der hvor du er og finde ud af, hvad du vil med dit løb. Det er jo det, der er så spændende. At vi alle er forskellige.
Hvorfor begyndte du som løbetræner?
”Det har altid været min store drøm at leve af at løbe, men da  jeg ikke kom til at løbe til olympiaden, så opstod  det med at sprede min glæde for løb. Det, at få mange andre ud at løbe og dele ud af alle de redskaber jeg har samlet sammen til at tackle de hæmmende tanker og overbevisninger, så der samtidig er balance mellem løbe liv- familie liv- arbejdes liv”
Er det noget du har papir på det du kan eller er det bare egne erfaringer?
”Ja, der er papir på det. Først uddannede jeg mig som som “alm.” coach og dernæst som Løbe coach, for at binde det fysiske og mentale sammen. Derudover arbejder jeg også med EFT (teknik til at sætte følelser fri) og TFT ( tanke felts terapi) og en masse andre redskaber, der kan medvirke til at man kan slippe tanker, som nogle gange fylder for meget i vores hoved. Så det er en god solid værktøjskasse jeg har. Og da jeg selv synes det er sjovt at sætte retning på min egen udvikling, vil der hele tiden  komme nye teknikker til”
Kan du give et godt råd her til sidst?
Det ser altid meget værre ud, når du kigger ud af vinduet på regnen, end når du er ude i det… Det handler om hvilke “briller” du tager på for at kunne skabe gode og givende tanker og følelser. Sæt action på dine ønsker og handling Det gi´r forvandling. Det, der er nemt at gøre, kan også være virkeligt svært at gøre og det er derfor vi mennesker skal bruge hinanden. Jeg har førhen haft svært ved at spørge om hjælp, fordi jeg troede jeg skulle klare det hele selv, så mit råd er: ”Få hjælp, så er det nemmer at komme i mål”.
Løber gennem 26 år
Mor til 3
Gift med John siden 2000
-Elsker at gå på bare tæer i sneen
Og tro på at vi skaber vores egen succes! Hvad ønsker du at skabe og nå?